Natur- & miljøprisen
Bodil Pedersen Fonden uddeler hvert år Natur- & miljøprisen på 100.000,- kr. Med prisen ønsker vi at hædre og
støtte organisationer, foreninger eller personer, der i særlig grad gør en indsats for klodens natur og miljø.
Vi opfordrer interesseorganisationer, foreninger og privatpersoner til at hjælpe os med begrundelser og oplysninger
om personer og projekter, der kan komme i betragtning til Bodil Pedersen Fondens Natur- & miljøpris.
Søren Møller og Knud Falk - 2009
For deres ihærdige undersøgelser af vandrefalken i Sydgrønland. Et langsigtet og systematisk feltarbejde, der bl.a. har belyst miljøkemiske og klimatiske ændringer i miljøet.
Peder Agger - 2010
For sit store og vedholdende engagement i miljødebatten.
Christian Hjorth - 2011
For sit store engagement og utrættelige arbejde for Danmarks natur og miljø.
Kjeld Hansen - 2012
For gennem grundig og dokumentarisk gennemgang af Danmarks natur, at have bidraget til natur- og miljødebatten. For at få os til at gå på opdagelse i landskabet omkring os og for at få os til at holde af naturen.
Peter Friis Møller - 2013
For sit store engagement og ihærdige indsats for naturen i Danmark, særligtde danske skove. For at stimulere danskerne til at være nysgerrige på naturen i dens vilde mangfoldighed.
Peder Størup - 2016
For sit store engagement, sin vedholdende formidling og ihærdige indsats for naturen i Danmark. Peder Størup undersøger, dokumenterer og sætter fokus på steder i Danmark, hvor naturen lider overlast og hvor lovgivningen overtrædes.
Plastic Change - 2016
For deres store engagement og ihærdige indsats for oplysning og formidling om plastikforurening. Plastic Change gør en forskel og giver samtidig befolkningen mulighed for at gøre en forskel.
Jens-Otto Andersen - 2019
For sin store indsats for biodynamisk forskning og for arbejdet med at få anerkendt biokrystallisationsmetoden som videnskabeligt værktøj.
Landsforeningen Levende Hav - 2020
For modigt og vedvarende at sætte havmiljø og naturskånsomt fiskeri på dagsordenen, både lokalt og globalt. Og for med stort engagement, ihærdig og aktiv indsats at gå forrest og vise vej i kampen for bevarelse af livet i havet